Et mellemstort IT-firma står og mangler en IT-programmør.
De får lagt et jobopslag op, og de kalder nu fem kandidater til samtale, en kvinde og fire mænd, hvor alle har lignende uddannelser og erhvervserfaring. Til samtalen sidder chefen og en nyansat HR-medarbejder.
Til de mandlige kandidater spørger chefen ind til, hvilke opgaver de har haft i de tidligere firmaer og derefter, hvordan de er som person, deres familierelationer og fritidsinteresser.
Til den kvindelige kandidat, har chefen lavet en lille IT-programmeringstest, som den kvindelige kandidat svarer mundtlig på. Derefter, går chefen så videre til kandidatens opgaver og ansvar i de tidligere firmaer, samt hendes familierelationer og fritidsinteresser.
Dette forløb virkede lidt underligt for den nyansatte HR-medarbejder. Derfor spørger vedkommende chefen. Hvorfor han havde forberedt en IT-programmeringstest til den kvindelige kandidat. Til det svarer chefen, “Jeg skulle være sikker på, at hun kunne programmering, det er jo ikke så tit, at man møder en kvinde, der kan programmere. Jeg skulle bare være på den sikre side, så er det jo ude af verden. Der er intet ondt i det. Jeg er ikke fordomsfuld eller lignende, jeg er faktisk lige det modsatte!”.
Hvad siger du til dette forløb? Hvilke følelser vækkede denne fortælling dig?
Nu vil jeg have dig til at lave et lille tankeeksperiment.
Prøv at gøre følgende:
- Byt IT-virksomheden ud med en offentlig instans f.eks. sundhedsmyndighederne (sygehuse, plejehjem mv.) eller socialmyndighederne (børnehaver, dagplejen mv.)
- Erstat chefen med en offentlig ansat (læge, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog mv.)
- Erstat kvinden med en dansker med en anden etnisk baggrund
- Erstat IT-testen (programmering) med danskkundskaber
Sådan er det desværre for ofte at være dansker med en anden etnisk baggrund, når man er i kontakt med en offentlig myndighed i dagens Danmark, og det er lige fra det første møde med kommunen, når ens børn skal starte i børnehave til man skal opereres på sygehuset. ⅓ tilfælde jeg har fået som det første et af spørgsmålene, “taler du/I dansk” eller “skal du/I have en tolk”.
Nu er der sikkert nogle, der tænker, “rolig nu, Mugesh, det er jo bare nysgerrighed, også undgår man at fornærme folk” 1) Det er ikke nysgerrighed, men til gengæld fordomsfuldt. 2) Hvis folk ikke taler dansk, så finder du ret hurtigt ud af det. Jeg har stadig til gode at høre udlændinge eller danskere med anden etnisk baggrund klage over, at de blev tiltalt på dansk i Danmark.
Det skal så også siges i samme ombæring, at jeg i hele mit liv kun har mødt lignende fordomme få gange i mit professionelle liv dvs. i kontakt med erhvervs- og foreningslivet, disse kan tælles på en hånd. Min oplevelse er, at det private erhvervsliv og det civile Danmark er LANGT mindre fordomsfulde end de offentlige danske instanser. Og de offentlige ansattes undskyldninger er mange, mens refleksionerne lader til at være få, desværre. Uden at vide det, er man godt i gang med at lave en kulturel bjørnetjeneste, både for borgeren og samfundet.
Hvis man vil have integrationen til at lykkes, så burde man starte med at have samme krav til alle mennesker og behandle alle lige. Det første skridt er sproget, tal dansk til alle dem du møder på din vej, og antag, at de er lige så danske som dig selv. Det er de færreste, der ønsker at være en del af et fællesskab, hvor de bliver behandlet anderledes end resten af fællesskabet. Det gælder både det store nationale fællesskab, men sandelig også i de mindre fællesskaber.
Man må gerne have og stille de samme krav og forventninger til andre mennesker, også til dem, som ikke ligner en selv.